Jeg har læst diverse sider her på nettet om Thomas Stausholm Jepsen. Ikke fordi det forbavser mig, for det gør det ikke. Tværtimod.

Og jeg synes, det er beundringsværdigt, at folk slæber ham i retten. Dog får man ikke meget ud af det, idet Thomas er total blanket af økonomisk, og altid har været det.

Han skylder både privatpersoner, det offentlige og diverse firmaer. Et stort million beløb samlet. Sætte en stop klods på ham, kan vi næppe - for han vil altid hutle sig igennem livet og snyde alle og enhver på sin vej. For manden er p……. i allerhøjeste grad.

Og hvor kender jeg så Thomas fra ?

Ja … jeg er jo en af hans utallige kvinder. Mit bekendtskab med denne person, var ganske dramatisk. Thomas og jeg boede sammen i 2 år 1995-1997. Det føltes som et helt liv og jeg vil aldrig nogensinde glemme det. Jeg har aldrig i mit liv mødt mere modbydelig mand. Ja, mand vil jeg ikke kalde ham, men et ’dyr’ måske.

Hvor mange, der havde været før min ’ankomst’, tror jeg ikke var så voldsomt, men diverse kvinder var blevet snydt på det groveste, han var jo stor charmør, veltalende og kunne tale både penge og trusserne fra ’os’, men boet med nogen udover butiksslagteren Helle, hans kone igennem en længere årrække - med hvem han fik en søn i 1981 (R.), tror jeg ikke, og senere kom en Joan til. Men jeg ved da bestemt, at løst var der diverse kvinder - alle åd ham råt. Helle endte i deres ægteskab som alkoholiker for at holde det ud, og blev til sidst fundet i en skov - nærmest banket ihjel. I dag er hun på toppen igen. Thomas ville også være gift med mig.

Jeg  roder op i noget gammelt, der var lagt på hylden på bedste vis og så vidt som muligt, så jeg håber, læserne kan finde hoved og hale i det.

Thomas og jeg boede sammen 1995-1997 med mine to sønner på dengang, 4 og 6 år. Omkring dem vil jeg springe hurtig over det gør simpelthen for ondt. Men Thomas var så gan­ske modbydelig, tævede min yngste - og jeg måtte ikke ringe til min eks mand, så han kunne kom­me. Jeg stod så op om natten og ringede - så hentede han vores drenge.

Thomas var ekstrem voldelig min yngste var meget bange for ham, rigtig meget, Thomas sag­de han skulle spise op og han fik lov til at sidde ved bordet til han var færdig. Slog ham en af­ten med et pejsesæt, jeg blev låst ude på toilettet og jeg hørte min søn skrige hjertenskær.

Men fik mine drenge væk og derefter fik jeg selv balladen, men hellere det end at mine børn fik den.

Thomas havde intet arbejde, men bildte alligevel folk ind, at han var ’direktør’ for alverdens fir­maer, opstartede en hel del tvivlsomme ’projekter’, snød folk og franarrede dem penge. Folk rin­gede ustandseligt og rykkede for penge - eller henvendte sig ved personligt fremmøde, og al­tid havde Thomas undskyldninger og forklaringer, hvorfor dit og hvorfor dat, hvorfor en even­tuel levering af foderstoffer ikke var dukket op, nu han havde fået penge … osv. osv.

Ja, jeg kunne fortælle flere sider, men fravælger det. For min egen skyld. Jeg så Thomas for sid­ste gang den 1. september 1997. Og den 17. december 1997 fødte jeg en datter [J], som bio­lo­gisk er Thomas Marinus Stausholm Jepsens datter, men som aldrig kommer ind i hendes liv. Så længe jeg kan bestemme. Min datter kender sandheden omkring ham, så vidt muligt hun nu forstår i hendes endnu unge alder. Intet skal komme som en overraskelse for hende.
Jeg flygtede fra ham. Han kørte taxa om natten i Struer, sov om formiddagen og sad på nettet om eftermiddagen og forsøgte sig at tjene penge ved snyd dér, sælge travheste som han end ikke ejede, (lejede biler og fik ikke afleveret dem tilbage, bildte folk ind han havde købt ny bil). Ja han forsøgte sig med AL mulig ’snyd og bedrag’. Jeg var blanket af. Han spillede mine pen­ge op på Billund Travbane og levede selv af kontanthjælp. Thomas bildte sags­be­hand­ler­ne ind, at han boede alene. Hmmm … min adresse stod andet steds, så han kun­ne få offentlig støtte og optimal økonomisk hjælp fra kommunen. Og sags­be­handleren kom på besøg … så fortalte Tho­mas, at jeg bare var en gravid ven­inde, der var blevet efterladt af hendes mand. Grotesk.  Og jeg var mål­løs. ’Huset’ vi boede i, var en gård han havde købt ---- sagde Thomas ----- og en dag ringede en mand op, hvor jeg tog telefonen, og manden oplyste, at han egentlig gerne ville have noget husleje ????????

Hold da op, målløs igen.

Og når jeg nævnte disse ting, og ville have en forklaring, så slog Thomas det hen - ville ikke tale om det.

Jeg kunne dengang ikke få arbejde inden for mit fag ..., men knoklede løs i mange forskellige andre jobs for eksempel i pizzeria og den slags. Thomas ’arbej­de­de’ som sagt stort set ikke. Thomas levede jo af mine indtægter og af kontanthjælpen og af alskens diverse plat, som han kunne komme af sted med.

Til sidst havde vi end ikke råd til huslejen, vi havde kort tid til at komme ud af huset, fogeden kom også mindes jeg - der var et værre postyr. Da fogeden i 1997 havde smidt os ud af huset, flyt­te­de vi fra Billund (Nebel) ind i et sommerhus i Thyholm. Hans forældre bor i Holstebro, moderen er oldfrue og faderen er fhv. slagter ved Danish Crown.

Forældrene hjælper ham ikke med penge. Moderen sagde en gang til mig, at de kunne ikke gøre mere for ham, han måtte jo ned og sutte lidt i fortovet, så kunne det være, han lærte det.

Jeg havde på dette tidspunkt ingen kontakt til mine 2 børn. Jeg måtte ikke. Blev gen­nem­ban­ket dagligt. Mine  smykker solgte Thomas. Jeg havde 20 kroner i min pung.

Var sulten og isoleret i det sommerhus. Thomas startede 1997 med natkørsel i taxa, som jeg har nævnt i Struer. Han må have spist der - vi talte ikke sammen mere. En dag fik jeg 200 kroner af hans søn, som han skyldte mig - og så kunne jeg fuldføre min plan.

Jeg gik cirka fire kilometer til nærmeste station - med bækkenløsning og cirka 20 uger henne i min graviditet - med bare tæer i sandaler. Det var ved  at være efterår. Jeg frøs. Jeg købte en enkelt billet hjem til min familie, som jeg ikke havde villet lytte til, da jeg jo var blevet manipuleret via Thomas. Troede alt, hvad han sagde, var rigtigt. Men mit barn skulle ikke leve med denne mand, det var jeg fast besluttet på.

Da jeg havde født min datter 17.12.1997, ringede jeg til Thomas og fortalte om, at jeg havde født en datter. "Tillykke,,,, så har du nogle gode store … [NOTE: udeladt af red.]" …. syg kommentar. Hans appetit på sex … gerne perverst og voldeligt, er også en typisk p…….’s, som han er.

Han ringede dengang jævnligt, spørger overhovedet ikke til datteren, interesser ham over­ho­ve­det ikke, men kun min krop vil han have. Til slut skifter jeg telefon nummer, hemmelig adres­se osv.

Faderskabet nægtede han. Han troede vel, at hvis han nægtede kunne han slippe for at betale børnepenge i den periode faderskabssagen lød. Desværre troede han galt. Efter 2½ afsluttedes sagen via statsamtet med, at Thomas ved DNA-analyse blev erklæret far til hende. Thomas måtte skrive under på faderskabet. Og fik en regning på 23.000 kroner. Den regning betalte Thomas bare heller ikke. Han er i dag i praksis kun far til hende via papir.

Resultatet på faderskabssagen, kopierede jeg og sendte til hans forældre. Så ved de da, at der er et barnebarn. Men får et brev tilbage, at jeg er løgnagtig osv.  Ja ja, vælger at rykke brevet i stykker og trække på skulderen … afsluttet kapitel. Hans familie valgte at tro på hans løgne - det er så deres problem. Hans familie har jeg aldrig rigtig fundet ud af. Som om der lå noget skjult rod og ’mystisk’.

Godt, at du [MEM] véd, at man skal passe på den slyngel, og man kan ikke advare for lidt om­kring ham, for fortsætte sit spor, det vil han så absolut.

I dag fortryder jeg så inderligt, at jeg ikke anmeldte ham - fx. angående vold (også på mine børn) og i skrivende stund kommer jeg i tanke om, da han sparkede min gravide mave.

Men håber, at andre vil og kan klaske den mand så langt ned, som er muligt.